Indlæser begivenheder

<< Alle Forestillinger

Tilløkke Otto

fredag 27 marts, 2020 kl. 18:00

FORESTILLING NR. 31
Sønderborgsalen Hotel Sønderborg Strand

En hyldest til en baggårdspuma – med rigtig værtshusstemning

For at slå stemningen an starter aftenen med fællesspisning – skibberlabskovs med tilbehør.

Derefter er vi til koncert med Otto Brandenburg i skikkelse af Jesper Lohmann. Og her kan alt ske. Scenen er sat og det hårdtprøvede lille orkester står klar på scenen – publikum er klar i salen. Men hvor er Otto? Har han endnu en gang taget fejl af både tid og sted? Orkestret går i gang, og så – der står han pludselig med sit drengede smil:” Godaften – godt at se jer”.

Men hvem er han egentlig, Otto Brandenburg? Hvilke kræfter var det, der rumsterede i ham, så han med den største lethed kunne gå fra barsk baggårdspuma til engleblid storcharmør på ingen tid? Vi dykker ned i musikken, sangene, går på jagt i rollerne, han gav liv og tegner et portræt af en af Danmarks største entertainere.

For hele dette festlige arrangement med teaterkoncert, skibberlabskovs (excl. drikkevarer) og kaffe er prisen 310 kr.

Teaterkoncert med Otto Brandenburgs musik, produceret af Jesper Lohmann i samarbejde med Nygade Teatret
Medvirkende: Jesper Lohmann med orkester
Produktion: Jangmarks Agentur,www.jangmark.dk
PRIS: 310 KR.

Detaljer

Dato:
fredag 27 marts, 2020
Tidspunkt:
18:00
Bestilling:
Billetten.dk

Sted

Sønderborgsalen, Hotel Sønderborg Strand
Strandvej 1, Sønderborg, 6400
+ Google Map

Arrangør

Sønderborg Teaterforening
Telefon:
+45 76 34 00 28
Hjemmeside:
www.sonderborgteaterforening.dk