Indlæser begivenheder

<< Alle Forestillinger

Rødgrød med fløde

torsdag 12 oktober, 2017 kl. 19:30

FORESTILLING NR. 3
Sønderborg Teater

Morsom og rørende komedie

Gennem årene har Farshad Kholghi fortalt mange anekdoter om sin flugt fra Iran og integration i Danmark. Nu har han samlet alle anekdoterne, komponeret musik og sat det hele i en dramatisk ramme. Resultatet er en aktuel, rørende og vedkommende komedie om en flygtning.

Året er 1979. Farshad sidder i klasseværelset i Iran og er forgabt i sin smukke lærerinde med de sorte krøller. Hun underviser børnene i, at jorden er rund. Farshad kigger ud ad vinduet. Brandstiftere sætter ild til hele landet. Farshad vender blikket tilbage mod lærerinden, men hun er væk. En skægget mand har overtaget lærerindens plads og underviser nu børnene i, at jorden er aldeles flad.

Året er 1984. Farshad og hans mor sidder på Rødby Færge. De er på flugt til Danmark. Farshad savner sin far, der stadig er i Iran. Som om det ikke er nok, bliver Farshad ramt af puberteten. Krøllerne angriber hans hoved og krop. Hans næse vokser hastigt – næsen når Danmark to uger før ham selv. Alt er kaos i den 14-åriges liv. I Danmark er der en flink mand, som spørger: ”Kan du sige rødgrød med fløde?”
Vil familien blive genforenet? Vil Farshad blive lykkelig igen, og vil han nogensinde lære at sige rødgrød med fløde?

Komedie af Farshad Kholghi

Medvirkende, idé og manuskript: Farshad Kholghi
Musik: Nykomponeret musik af Jens Tolsgaard
Produktion: Farshad Kholghi

Prisgruppe 3

Detaljer

Dato:
torsdag 12 oktober, 2017
Tidspunkt:
19:30
Bestilling:
Billetten.dk

Sted

Sønderborg Teater
Strandvej 1, 6400 Sønderborg,
+ Google Map

Arrangør

Sønderborg Teaterforening
Telefon:
+45 76 34 00 28
Hjemmeside:
www.sonderborgteaterforening.dk