
- Dette er en afholdt begivenhed.
Mød mig på Cassiopeia
tirsdag 2 april, 2019 kl. 19:30
Begivenhedsvisning


FORESTILLING NR. 27
Sønderborg teater
Romantik, komik og evergreens
I den kendte og elskede operette- komedie Mød mig på Cassiopeia vikles Olympens guder og teatrets folk ind i hinanden og svøbes i både romantik og stjernestøv. På Alhambra Teatret har komponist Berger svært ved at finde inspiration til at færdiggøre sin seneste musical. Og med både teatrets direktør og sin ekskone – teatrets primadonna – på nakken, er han ved at give op, da han får kærkommen hjælp fra musikkens muse.
Musikkens muse gjorde det også godt, da Kai Normann Andersen komponerede sangene til Mød mig på Cassiopeia. Mange kan nynne med, når den enlige lille muse har det sværere end man tror, når den erotiske tante og selveste Zeus opfordrer til at gå ud og gå en tur, når det forelskede par tager den allersidste dans før de går hjem, og når hele byen sang, da Titina gik til bal. Sjæler efter sjæler og hit efter hit får eroterne til at flagre – og hvem ved – måske også temperaturen til at stige og latteren til at gjalde i salen.