Indlæser begivenheder

<< Alle Forestillinger

Det’ lunt i nat

tirsdag 28 januar, 2020 kl. 19:30

Begivenhedsvisning

FORESTILLING NR. 21
Sønderborg Teater

Danske Operetteperler

Operettekompagniet har i tidligere sæsoner henrykket publikum med kendte operetter som Csárdásfyrstinden, Den glade enke og Flagermusen. I denne sæson har de samlet nogle af de allermest kendte og elskede operettemelodier i et potpourri. De er der alle sammen: Alle går rundt og forelsker sig, Du gamle måne, Glemmer du.., Alene med en yndig pige, Musens sang. Her får du ikke kun Farinelli fra Reesens hånd, men også hans Gadeprinsessen, de bedste hits blandt Normann Andersens i alt 900 melodier, Lumbyes Champagnegalop udsat for klavertrio og slagtøj.

Det bliver en aften med smukke kostumer og rekvisitter, dansetrin en masse, musik, sang og lystigt spil – og en fortælleglad konferencier, der binder det hele sammen med de mange anekdoter, der er fulgt med historiens vingesus! Forestillingen hedder Det´ lunt i nat, for det er ”lissom luften er ladt…” Der er ikke tvivl om, at det vil være et nynnende publikum, der forlader teatret denne aften.

Operettekavalkade
Medvirkende: Signe Asmussen, Elsebeth Dreisig, Vibeke Kristensen, Thomas Peter Koppel, Jens Søndergård, Bo Kristian Jensen, Denise Wencke Gjernøe, Carol Conrad, medlemmer af Radiosymfoniorkestret & Det Kgl. Kapel
Co-founders: Carol Conrad og Thomas Peter Koppel
Produktion: Operettekompagniet, www.operettekompagniet.dk
PRISGRUPPE 2

Detaljer

Dato:
tirsdag 28 januar, 2020
Tidspunkt:
19:30
Bestilling:
Billetten.dk

Sted

Sønderborg Teater
Strandvej 1, 6400 Sønderborg,
+ Google Map

Arrangør

Sønderborg Teaterforening
Telefon:
+45 76 34 00 28
Hjemmeside:
www.sonderborgteaterforening.dk