Indlæser begivenheder

<< Alle Forestillinger

De lystige koner

lørdag 20 januar, 2018 kl. 19:30

FORESTILLING NR. 15
Sønderborg Teater

Forrygende løssluppen  Shakespeare- komedie

Kvinderne fører an i løjerne, for de vil ha´ deres vilje, og alle bedrager alle i denne komedie. Fruerne Fjord og Pagh er et par saftige borgerkoner i deres bedste alder. De formelig strutter af liv og lyst, mens deres ægtemænd er en smule vindtørre. Så da den adelige levemand Falstaff gør kur til dem begge, kribler det i dem. Falstaff er afdanket og forarmet, men har stadig en vis charme i behold, som han selv nærer stor tiltro til.

Konerne udsætter ham for den ene morsomme og latterlige lærestreg efter den anden godt hjulpet på vej af den ivrige koblerske, Madam Rap, som også bestyrer intrigerne omkring komediens unge par, fru Paghs datter samt en række umulige og tåbelige bejlere. De ældres beregnende kærlighedsintriger flettes sammen med kampen for, at den unge, uskyldige kærlighed skal sejre. Komediens mænd og koner har modsatrettede interesser, og de driftige koner sætter gang i løjer, der skal sikre, at kvinderne får deres vilje til slut. Så kan mændene lære det, kan de!

Turnépremiere i Sønderborg.

Komedie af William Shakespeare oversat af Niels Brunse og bearbejdet af Frede Gulbrandsen og Ninette Mulvad

Medvirkende: Tom Jensen, Mette Horn, Camilla Bendix, Jesper Asholt, Kristian Halken, Lisbeth Gajhede, Asger Reher, Søren Hauch-Fausbøll m.fl. i alt 14 medvirkende
Instruktion: Frede Gulbrandsen
Produktion: Folketeatret, www.folketeatret.dk

PRISGRUPPE 2

Detaljer

Dato:
lørdag 20 januar, 2018
Tidspunkt:
19:30
Bestilling:
Billetten.dk

Sted

Sønderborg Teater
Strandvej 1, 6400 Sønderborg,
+ Google Map

Arrangør

Sønderborg Teaterforening
Telefon:
+45 76 34 00 28
Hjemmeside:
www.sonderborgteaterforening.dk