Indlæser begivenheder

<< Alle Forestillinger

Danner

mandag 2 september, 2019 kl. 19:30

FORESTILLING NR. 1
Riddersalen, Sønderborg Slot

en grevinde af folket

Historien om Grevinde Danner er én af de mest spektakulære i Danmarkshistorien. Louise Christine Rasmussen fødes i 1815 som et uønsket produkt af et patriarkalsk samfund, hvor manden tog, hvad han mente var hans, og kvinden var underlagt hans luner og behov.

Men Louises liv er også fortællingen om en kvinde, som fødes i rendestenen og gør effektivt op med samfundets forventninger. Tidens normer negligerer hun, og hun insisterer på at være et frit handlende og tænkende individ. Og så elsker hun to af landets mest magtfulde mænd, avisudgiveren Carl Berling og Kong Frederik 7. Avisudgiveren får hun barn med. Kongen bliver hun gift med.

Det bedre borgerskab stod i kø i forsøg på at ydmyge hende, men grevinden blev trofast stående ved kongens side. Hvor stor indflydelse, hun har haft på ham, er omdiskuteret, men sikkert er det, at enevælden blev ophævet, Danmarks Grundlov underskrevet og de første socialreformer indført i løbet af deres ægteskab. Sikkert er det også, at arven efter hende lever endnu.

For at opnå optimale rammer for forestillingen bliver den spillet i Riddersalen på Sønderborg Slot.

Historisk drama, dramatisertet af Line Mørkeby
Medvirkende
: Lise Lauenblad, Rolf Hansen, Brian Hjulmann, Karen Guastavino Duelund, Marie Louise von Bülow
Instruktør: Pelle Nordhøj Kann
Komponist: Marie Louise von Bülow
Scenograf: Johanne Eggert
Produktion: Det Flydende Teater/Teatergrad, www.teatergrad.dk
PRISGRUPPE 5

 

Detaljer

Dato:
mandag 2 september, 2019
Tidspunkt:
19:30
Bestilling:
Billetten.dk

Sted

Riddersalen, Sønderborg Slot

Arrangør

Sønderborg Teaterforening
Telefon:
+45 76 34 00 28
Hjemmeside:
www.sonderborgteaterforening.dk