Vilkår
Du skal bestille billetter til mindst 3 forestillinger for at opnå abonnementsfordele i henhold til teaterloven.
Dette gælder dog ikke bestilling af ungdomsbilletter.
Læs mere her om medlemsskab.
Sådan bestiller du
Udfyld bestillingskuponen med dine bestillingsønsker.
Prisgruppe A, B og C
Anfør om du ønsker prisgruppe A, B eller C.
Hvis A er udsolgt, bliver du automatisk tilbudt billetter i prisgruppe B.
Hvis Prisgruppe B er udsolgt, bliver du automatisk tilbudt prisgruppe C.
Du kan se prisgrupper på salsplan under spillesteder.
Alternative forestillinger
Forestillinger kan være udsolgte. Derfor kan Teaterforeningen ikke altid imødekomme dine første bestillingsønsker.
På bestillingskuponens anden del - "Mine alternative ønsker" - anfører du, hvilke forestillinger du ønsker at bestille, hvis vi ikke kan imødekomme dine første bestillingsønsker.
Spilles en ønsket forestilling flere gange, og du ikke kan få dit bestillingsønske opfyldt, tildeler vi dig billetter til næste forestillingstidspunkt, hvis det er muligt. Bestillinger til disse forestillinger kan derfor ikke være alternative ønsker.
Flere vil sidde sammen
Ønsker flere familier/venner/abonnenter at sidde sammen, skal billetbestillingerne være på samme bestillingskupon, som du sender pr. mail.
Ved sambestilling er det ikke muligt særskilt at sende fakturaen og billetterne til de enkelte abonnementer. Ved en samlet billetbestilling sender vi fakturaen til billetbestilleren.
Bestilling senest onsdag 2. juni 2010
Alle abonnementsbestillinger (mindst tre forestillinger), der indgår til Sønderborg Teaterforening senest onsdag 2. juni 20109ekspederes samtidig. Tildelte billetter sender vi i begyndelsen af august måned 2010.
Bestillinger, som ikke er abonnementsbestillinger, ekspederer vi, når abonnementsbestillinger er færdigbehandlet. Bestillingsønske(r) er først opfyldt, når du modtager billet(ter).
Ikke medlemmer/løssalg
Bestilling af billetter til ikke-medlemmer og løssalg kan først behandles af billetadministrationen efter at fordeling af abonnementsbestillinger til medlemmer er sket.
Efterbestilling
Igennem hele sæsonen kan du bestille billetter til én eller flere forestillinger. Som abonnement får du billetterne til abonnementspris. Husk at oplyse, at du er medlem i bestillingskuponens bemærkningsfelt.
Billetter byttes
Vi tager ikke købte billetter retur, men vi bytter gerne til andre forestillinger, senest en uge før forestillingen spilles.
Betaling over to rater
Det er muligt at betale over to rater.
1. rate: september
2. rate: november
Medlemsgebyr 50 kr. pr. person
Har du spørgsmål, så kontakt billetadministrationen.
