
Skynd dig - kun få billetter tilbage
Oplev en sprudlende og glad operaeftermiddag med Rossinis "Barberen i Sevilla".
Vi har få billetter tilbage til forestillingen lørdag 2. april 2011 - kl. 15:00.
Operaen spiller i Koncertsalen Alsion.
Er du interesseret
- så skynd dig at bestille billet her
- eller kontakt vores billetadministration på tlf. nr. 74 42 99 16.
Husk, der er gratis introduktion kl. 14:15 i auditoriet til højre for foyerindgangen.

Barberen i Sevilla har været opført på Den Jyske Opera i 1948, 1953, 1960 og senest i 1997 i en kammerversion.
Vi glæder os til at præsentere operaen med Sønderjyllands Symfoniorkester og for første gang på originalsproget italiensk med danske overtekster.

Operaen bygger på Beaumarchais’ komedie af samme navn og er et livligt, veloplagt og morsomt lystspil om den gamle gnavpotte, der holder sin unge, smukke kvindelige myndling indespærret med giftermål for øje - og den unge, kække tenor, der ved den snedige barytontjeners hjælp får listet pigen fra den gamle.
