Forholdsregler vedr. Covid-19 regler

Det er trygt at gå i teatret

Sønderborg Teaterforening følger sundhedsmyndighedernes anbefalinger og retningslinjer vedrørende teaterforestillinger tæt, så du skal være forberedt på at dit besøg i teatret vil ske på en lidt anden måde, end du er vant til.
Vigtigst af alt beder vi alle om at holde god afstand til hinanden både udenfor, i foyeren og når man skal ind og ud af salen.
Der er indført krav om brug af mundbind I teatret. Mundbindet må tages af, når man sidder på sin plads.

• I Sønderborg Teater må man sidde sammen med dem, man har købt billet sammen med. Men der skal være et tomt sæde til de øvrige.

• I koncertsalen Alsion er afstanden mellem sæder og rækker mindre end i teatret, og derfor må kun hvert andet sæde anvendes. Også selv om man kommer sammen, skal der være et sæde mellem hver enkelt. Hvert andet sæde er spærret og disse afspærringer må ikke fjernes.

• Alle, der har købt billet, før reglen om afstand er registreret i billetsalgssystemet, får tilsendt en ny billet påtrykt “Vi passer på dig med korrekt afstand. Derfor denne nye billet.”  Det er den billet, der skal medtages til forestillingen. Vi er klar over at ændrede pladsnumre kan betyde, at den plads, man får tildelt, er en anden, end den oprindelig valgte, og i nogle tilfælde måske ikke helt tilfredsstillende. Men vi håber på forståelse for, at det har været nødvendigt.

• I foyeren både på teatret og på Alsion må der kun opholde sig et begrænset antal personer. Alle bliver derfor ledt ind i salen af teaterforeningens bestyrelse eller personalet på Alsion. Salene åbner normalt en halv time før forestillingens start.

• Garderoberne må ikke anvendes. Overtøj kan tages med ind i salen og evt. lægges på det ledige sæde eller under sæderne.

• I pausen opfordrer vi publikum til at blive siddende i salen. Er der behov for at gå ud, opfordrer vi til, at man er opmærksom på at holde god afstand.

• Når forestillingen er slut, beder vi alle om ved udgang fra plads og fra teatret at vise hensyn og holde god afstand til andre.

• Baren på Sønderborg Teater er indtil videre lukket. På Alsion kan der før forestillingens start købes drikkevarer, der kan tages med ind i salen.

• Billetter købes på www.sonderborgteaterforening.dk eller på tlf. 70 20 20 96. Der kan ikke købes billet ved døren.

• Bliver en forestilling aflyst, refunderer vi købte billetter. Køber du billet og senere fortryder, gælder de normale regler. Købte billetter refunderes ikke, men kan byttes senest 3 dage før, forestillingen finder sted. Der kan også udstedes et gavekort til evt. senere brug.

Tak for forståelse og hjælp med at ovenstående retningslinjer bliver fulgt
Det skal være trygt for alle at gå i teatret